StarCorp

Øjenforkalkning
PDF Udskriv Email

Øjenforkalkning er ikke som nogen tror forkalkning af selve øjet, men forkalkning af de små blodkar i øjet, herved mistrives sansecellerne i øjet og dør langsomt ud.

Øjenforkalkning sidder næsten altid kun i den gule plet, altså i det område man bruger til at læse og se skarpt med.

Øjenforkalkning udvikler sig som regel snigende og man taler om overvejende to former - en tør og en våd, den tørre vil sige, at der kommer for lidt blod ind til centrum, og den våde vil sige, at blodårerne er utætte, så der siver vand ud i nethinden.

 

 

 

 

Symptomer på Øjenforkalkning
Symptomerne vil ofte melde sig i form af nedsat syn eller mere akut i form af bølgelinjer og forvrængning af de genstande man kikker på.

Behandling af Øjenforkalkning
De skader der allerede er sket på nethinden kan ikke genoprettes, man kan i nogle tilfælde stoppe udviklingen af forkalkning med medicin der forbedre blodcirkulationen i øjet samt laserbehandling, som overvejende bruges til at stoppe udsivningen fra utætte blodårer. Øjenklinikken råder over det mest moderne laserudstyr til den slags behandlinger.

Hvem kan behandles
Hvis man allerede har mistet så meget af synet, at man ikke kan læse med en almindelig eller en stærkere læsebrille, vil man næppe kunne få gavn af en behandling. Behandlingen går som sagt ud på at stoppe sygdommen inden den bliver alt for omfattende.

Risikofaktor
De mest almindelige risikofaktorer til øjenforkalkning er for højt blodtryk, rygning og sukkersyge.

Undersøgelsesmetode
Da øjenforkalkning er en kredsløbssygdom i øjet, foretages en speciel undersøgelse, en såkaldt kontrastundersøgelse af øjets kredsløb, hvor man kan afsløre, hvilke blodkar der fungerer og om de er utætte, herved kan man kortlægge nethinden og se, om det er muligt at foretage en laser behandling. 
Øjenklinikken på Jægersborg Allé 14 er den eneste i Danmark, der udfører den slags undersøgelser udenfor den offentlige hospitalssektor.

Priser
En laserbehandling koster kr. 4.000,00 og skal ofte gentages 2 - 3 gange.
En kredsløbsundersøgelse med kontrastundersøgelse koster kr. 1.800,00.
En forundersøgelse koster kr. 800,00.